Østromerske Kejserdømme

Article on other languages:

• Imperio_Bizantino
• إمبراطورية_بيزنطية
• Imperiu_Bizantinu
• Bizans_İmperiyası
• Усходняя_Рымская_імперыя
• Византийска_империя
• বাইজেন্টাইন_সাম্রাজ্য
• Impalaeriezh_roman_ar_Reter
• Bizantijsko_carstvo
• Imperi_Bizantí
• Imperyong_Bizantino
• Bizans_İmperiyası
• Byzantská_říše
• Висанти
• Yr_Ymerodraeth_Fysantaidd
• Byzantinisches_Reich
• İmparatorina_Bizansi
• Βυζαντινή_αυτοκρατορία
• Byzantine_Empire
• Bizanca_imperio
• Imperio_Bizantino
• Ida-Rooma_keisririik
• Bizantziar_Inperioa
• امپراتوری_روم_شرقی
• Bysantin_valtakunta
• Empire_byzantin
• East-Romeinske_Ryk
• An_t-Impireachd_Bheasantian
• Imperio_bizantino
• האימפריה_הביזנטית
• Bizant
• Bizánci_Birodalom
• Kekaisaran_Romawi_Timur
• Austrómverska_keisaradæmið
• Impero_bizantino
• 東ローマ帝国
• ბიზანტიის_იმპერია
• Шығыс_Ұрым_империясы
• 비잔티움_제국
• Împaratoriya_Bîzansê
• Imperium_Romanum_Orientale
• Bizantija
• Bizantija
• Византија
• बायझेंटाईन_साम्राज्य
• Empayar_Byzantine
• Biżantini
• बैजन्टाइन_साम्राज्य
• Byzantijnse_Rijk
• Austromarriket
• Østromerriket
• Византиаг_импери
• Cesarstwo_bizantyjskie
• Império_Bizantino
• Imperiul_Bizantin
• Византийская_империя
• Mpiru_bizzantinu
• Bizantsko_Carstvo
• Byzantine_Empire
• Byzantská_ríša
• Bizantinsko_cesarstvo
• Византијско_царство
• Bysantinska_riket
• Ufalme_wa_Byzanti
• பைசண்டைன்_பேரரசு
• จักรวรรดิไบแซนไทน์
• Silangang_Imperyong_Romano
• Doğu_Roma_İmparatorluğu
• Візантійська_імперія
• بازنطینی_سلطنت
• Inpero_bizantin
• Đế_quốc_Byzantine
• Byzantijnse_Riek
• 拜占庭帝国

Βασιλεία Ῥωμαίων
Østromerske Kejserrige

(Våbenmærke for dynastiet Palaiologos)
Motto: Βασιλεὺς Βασιλέων Βασιλεύων Βασιλευόντων (Græsk: Kongernes Konge Herskernes Herre)
Officielt sprog	Græsk
Hovedstad	Konstantinopel
Statsoverhoved	Kejser
Rådslående organ	Østromerske senat
Lovgivningsmagt	Concilium Plebis
Areal  - Total	Omk. 2 millioner km²
Befolkning	Ca. 20-40 millioner
Etableret	11. Maj, 330 e.Kr.
Opløsning	29. Maj, 1453
Første Kejser	Konstantin den Store (306 e.Kr. - 337 e.Kr.)
Sidste Kejser	Konstantin 11. Palaiologos (1449 - 1453)
Efterfulgte	Romerriget
Tidszone	UTC -1 til +2

Det Østromerske Kejserdømme var det ene af de to riger, som Theodosius den Store opdelte det romerske verdensrige i 395 e.Kr. Det omtales også under navne som det Østromerske Rige, det Græske Kejserdømme, eller det Byzantinske Rige.

Riget omfattede alle de romerske provinser i Afrika, Egypten og Kyrenaika, i Europa provinserne Thrakien, Møsien, Dacia, Makedonien og Achaia, samt de asiatiske provinser; Illyrien var delt mellem det øst- og vestromerske Rige. Romerrigets østlige halvdel, med den nylig anlagte hovedstad Konstantinopel, gjaldt for den rigeste og mest sikrede; ved delingen blev den af samme grund tildelt den ældste af Theodosius' to sønner, Arcadius, medens den yngre, Honorius, fik det vestlige rige med Rom til hovedstad. Begge var børn ved faderens død og fik derfor formyndere, Honorius vandaleren Stilicho, Arcadius galleren Rufinus, og denne var den egentligt ledende, medens Arcadius (395-408) kun var det af navn. Da Rufinus allerede 395 blev dræbt af goteren Gainas, fik først eunukanføreren Eutropius magten, siden Gainas selv; 399 blev denne dog fortrængt, og Arcadius regerede nu under indflydelse af sin rænkefulde hustru, Eudoxia.

Han blev efterfulgt af sin søn, Theodosius 2., (408-450), og det var i hans regeringstid, at en krig med Persien 422 endte med en deling af Armenien mellem de to riger, medens man tilkøbte sig ro over for Hunnerne ved at betale dem en årlig tribut. Theodosius' navn er knyttet til en lovsamling, Codex Theodosianus, der indeholdt alle de forordninger, der var udstedt siden Konstantin den Store.

Efter hans død udråbtes hans søster, Pulcheria, til kejserinde, og hun ægtede den dygtige senator Marcianus, som efter sin hustrus død (453) regerede ene til 457. Hans efterfølger, Leo 1., (457-474), led et blodigt nederlag over for vandalerne, som plyndrede Middelhavets kyster. Hans svigersøn, Zeno Isaurieren, (474-491), måtte kæmpe om magten med sin svigermoder, Verina. Anastasios 1. blev Kejser (491-518) ved at gifte sig med Zenos enke, Ariadne. Han blev efterfulgt af en kriger, bondesønnen Justinus 1. (518-527), der adopterede sin brodersøn, Justinian og tog ham til medregent.

Udviklingen i det Byzantinske Riges grænser

Under Justinian 1. (527-565) fik riget en glimrende tid. Som sikring mod de slaviske folk, der trængte frem fra nord, og som nu afløste germanerne som rigets hovedfjender, havde allerede Anastasios 1. befæstet hovedstaden ved en 50 km lang mur fra Propontis til Sortehavet. Justinian styrkede grænsen ved en række fæstninger langs Donau og syd derfor. Hans feltherre, Belisar, gjorde ende på Vandalerriget i Afrika (533-534), og efter næsten 20 års kampe lykkedes det at vinde Italien fra østgoterne i 553), mens man erobrede en række havnebyer fra vestgoterne i Spanien.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Østromerske Kejserdømme

Se også

• Tidslinje for det byzantinske rige
• Græsk litteratur i den byzantinske periode

Kilde/henvisning

• Artikel i Salmonsens konservationsleksikon