Vitus dag. Vitus bliver af sin amme og lærer opdraget i den kristne tro og kendt for sin evne til at helbrede. Da han ikke vil ofre til de hedenske guder, bliver han udsat for grusom tortur, indtil en engel udfrier ham. Vitus er en af middelalderens 14 nødhjælpere - med epilepsi og kramper som speciale.
Den 15. juni er det valdemarsdag (indført 1912 ved Cirk.Nr.391 24/12 1912).
Dagen kendes også som genforeningsdag, da Genforeningen 1920 fandt sted 15. juni.
1219 - Under ledelse af Valdemar Sejr erobrer danskerne den nordlige del af Estland. Ifølge sagnet falder Dannebrog ned fra himlen og indgyder danskerne mod.
1752 - Benjamin Franklin gennemfører sit kendte eksperiment, hvor han opsender en drage med en nøgle fastgjort og beviser, at lyn er en elektrisk udladning.