Blog

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Sammenskrivningsforslag Artiklen Blogger (person) er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal en administrator kontaktes. Denne vil sørge for at historikken holdes samlet. Kopiér ikke bare fra én artikel til en anden.

Svært stof Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.

En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg eller poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst. Der er ofte mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. En person, der skriver blog, kaldes en blogger.

Bloggen tog som fænomen fart fra omkring midten af 1999 med fremkomsten af enkle værktøjer og tjenester som f.eks. Blogger og virtual community-netsteder som LiveJournal. Det samlede onlinerum omkring brugerne og debatten, der foregår på blogs og blogs imellem, kaldes for blogosfæren (the blogosphere).

Værktøjer

Der er forskellige værktøjer til at konstruere, søge i og analysere blogs. Som det første tilbyder en række websider, at man selv kan lave sin blog. Blandt de største i dette område er Blogger.com. Der er også en række søgemaskiner, der er rettet mod blogosfæren, f.eks. Technorati og i Danmark Overskrift.dk.

Ved hjælp af en RSS-læser, der henter RSS eller Atom-strømme, er det muligt at "abonnere" på en blog.

Nanopublicering

Begrebet nanopublicering hentyder til en både formel og praktisk afinstitutionalisering af den formelle afsenderinstans, som den er kendt fra massemedierne. Ved at optræde som sin egen redaktør, korrekturlæser, layouter osv. gør blogskribenten vejen fra indskud/tanke til offentliggjort tekst kortere.

I snakken om nanopublicering fremhæves ofte både styrker og svagheder ved det forhold, at de sagsforhold der publiceres om, er set fra en snæver, personlig vinkel og desuden ofte stærkt knyttet til det aktuelle øjeblik. I forhold til mere traditionel publicering byttes forestillingen om det kølige, objektive overblik ud med en om subjektiv indlevelse (se også Gonzo).

Eksempel

I traditionelle massepublikationer, aviser f.eks., kan man læse et antal upersonligt, nøgternt rapporterende notitser om, at der i det forløbne døgn er sket bilulykker der og der med de og de konsekvenser i form af materiel- og personskader.

En tekst om en bilulykke i nanopubliceringsregi vil derimod typisk handle om den enkelte persons egne oplevelser med ét uheld. Hvordan det var at være med i bilen, at stå ved siden af der, hvor det skete, at komme kørende forbi i den modsatte kørebane under oprydningen osv.

For og imod blogmediet

Blogmediet har været genstand for en del diskussion og kritik. Dette skyldes i høj grad at blogs er blevet et meget udbredt fænomen, der fylder en stor del af internettet. Her er en punktvis fremstilling af nogle af diskussionens vigtigste argumenter:

Idealforestillingen om en blog

• Blogs er et nyt, demokratisk medium, der har revolutioneret internettet.
• Blogs giver mulighed for debatter og diskussioner uden om etablerede medier og magthavere.
• Den samlede masse af blogs er en ny form for offentligt rum, som gør det muligt at skabe nye forbindelser og gøre sig klogere på en hidtil uset måde.

Kritik af blogs

• De fleste blogs er dagbogsskriverier, der fylder internettet med ligegyldige skriblerier.
• Diskussionerne udvikler sig ofte til mudderkastning frem for nuanceringer.
• Ved at linke til hinanden opnår blogs en irrelevant høj placering på søgemaskinerne.
• Uden redaktionelle filtre spredes der uproportionelt meget disinformation. Fejltagelser bliver ikke rettet, men får lov at stå uimodsagt.
• Utrænede skribenter er nemme ofre for skjult markedsføring og andre former for plantede informationer.
• Bloggens "emnebaserede" linkning mellem ligesindede skribenter medfører selvopretholdende "echochambers"; silo'er af ideer, hvor der ikke stilles kritiske spørgsmål til en gang vedtagne sandheder.
• Man skal nogle gange logge sig ind for at kommentere en blog. Det er en barriere for deltagelse.

Forsvar for weblogs

• Selvom der er meget dagbogsskriveri er der også meget andet. Blogs er alt muligt.
• Eksempler fra fx Afghanistan og Irak viser at blogs kan bruges til at se tingene fra en anden vinkel end de traditionelle medier og give omverdenen et alternativt blik på situationen.
• I lande uden ytringsfrihed kan blogs være et vigtigt, anonymt medium. [1]
• Kritik bliver synlig; hvad end den er berettiget eller ej, så bliver det muligt for de angrebne at forsvare sig, når kritikken bliver gjort synlig gennem blogs.
• Vildledning og fejltagelse er i lige så høj grad en del af hverdagen i de etablerede medier, som det er i "blogosfæren".
• Weblogs sikrer en større mangfoldighed af stemmer i debatten.

Ekstern henvisning

• Artiklen "The Blogging Revolution" i Wired