Daniel Defoe

Article on other languages:

Daniel Defoe

Daniel Defoe (1660 i London - 26. april 1731 i London) var en engelsk forfatter, mest kendt for romanen Robinson Crusoe om den unge sømand Robinson, der strander på en øde ø og formår at overleve indtil han slipper væk derfra. Han var utrolig politisk aktiv og var med i et oprør mod den siddende konge, Jakob den anden. Dette resulterede i at Daniel Defoe måtte leve i exil i tre år før han kunne vende tilbage til England.

Han blev født med navnet Daniel Foe i 1660. Han var søn af en slagter i Cripplegate i London. Faderen så gerne at Daniel blev præst. Han studerede på Charles Mortons Akademi i Stoke Newington, men efter studierne gik han ind i handel og politik i stedet. I 1685 deltog han i oprøret mod kong Jakob den anden, men var heldig nok til at undgå at dømmes til døden af den berygtede dommer George Jeffreys. I 1684 var Foe (som han stadigvæk hed) blevet gift med Mary Tuffley. De fik otte børn, hvoraf seks voksede op. Hendes betydelige medgift på £ 3.700 investerede han i en strømpehandel, men grundet sit betydelige forbrug gik han fallit, og gemte sig i Bristol, hvor han blev kendt som "the Sunday gentleman", fordi søndag var den eneste dag hvor han kunne driste sig udendørs uden risiko for at blive arresteret.

Foe blev berømt, da han skrev det satiriske digt "The True Born Englishman" i 1701, hvor han påpegede det uretfærdige i at bebrejde kong Vilhelm af Oranien at han var udlænding, når de fleste briter selv er en blanding af keltere, saksere, piktere, vikinger og normannere. Den upopulære kong "Dutch Billy" var glad for den støtte, han kunne få, og lønnede Foe med en indbringende regeringspost, der gjorde ham gældfri. Foe startede også en flisefabrik, da hollandske fliser var kommet på moden. Men så døde kong Vilhelm - og Foe stod nu uden beskytter.

På denne tid begyndte han at signere sig som D.Foe, derefter De Foe, og i løbet af et år som Daniel De Foe. Endelig debuterede han som Daniel Defoe da han i 1702 skrev "The Shortest Way With Dissenters". Efter kongens død havde de reaktionære, kaldet "high fliers" på grund af deres høje principper, forlangt, at dissentere ikke mere skulle få tilgang til offentlige stillinger. I sin pamflet foreslog Defoe ironisk, at dissentere skulle deporteres eller hænges. Mange læste pamfletten bogstaveligt; en reaktionær præst udtalte, at han satte den lige så højt som Bibelen. Dog sivede det gradvis ud, at pamfletten var ren satire. Nu udstedte Parlamentet en arrestordre på Defoe for ærekrænkelse af de reaktionære ved at have fremstillet dem som blodtørstige vildmænd. Defoe gik atter i dækning, men måtte til slut melde sig, og blev i juli 1703 dømt til tre dage i gabestok og derefter forvaring. Han var imidlertid nu blevet enormt populær, og folk stimlede til gabestokken for at kaste blomster på ham og råbe "Good old Dan!" Han sad et år i Newgate-fængslet og startede der sin første avis. Han skrev også smædevisen "Hymn To The Pillory" (1703). Dronning Anne løslod ham, efter at han indgik en aftale med finansminister Robert Harley om at tjene den siddende regering ved at opbygge en hær af spioner. Defoe rejste nu rundt i riget og opbyggede et netværk af agenter. Han kan kaldes politistatens far. Han lagde føringer for spionage: Hver agent måtte fremstå som en almindelig borger, og måtte forblive ukendt for andre agenter. Faktisk dannede Defoes netværk grundlaget for nutidens British Secret Service. [1] Netværket beviste hurtigt sin værdi ved at spille en vigtig rolle i foreningen af England og Skotland til ét rige, Storbritannien, i maj 1707.

I mellemtiden var flisefabrikken gået konkurs, og i 1710 faldt Whig-regeringen. Defoe måtte nu hurtigt skifte side og erklærede sig som Tory med den begrundelse, at han værdsatte sit land højere end politiske principper. Men i 1714 blev Harley afsat, og dronning Anne døde få dage senere. En Whig-regering blev nu genindsat under kong George den første. Defoe blev smidt i fængsel, men blev løsladt igen da han tilbød sine tjenester som spion. Denne gang blev han imidlertid afsløret som dobbeltagent, og hans dage som spion var talte. I stedet begyndte han sin forfatterkarriere med at skrive romanen "Robinson Crusoe", baseret på en beretning af sørøveren Alexander Selkirk, der havde skændtes med sin kaptajn og efter eget ønske var blevet efterladt på den ubeboede ø Juan Fernandez, hvorfra han først blev reddet efter fem år.

Daniel Defoe blev i sin tid anset for at være en skruppelløs, djævelsk journalist. Han var en af de første til at skrive historier om realistiske troværdige karakterer/personer i realistiske situationer i et almindeligt, simpelt sprog. Han opnåede litterær udødelighed, da han skrev Robinson Crusoe i 1719, som han baserede på memoirer fra rejsende/sømænd og ”castaways”, som f.eks. Alexander Selkirk. Robinson Crusoe blev en bestseller.

Resten af sit liv koncentrerede han sig om sit forfatterskab og skrev bl.a. "Moll Flanders"(1722), "A Journal Of The Plague Year"(1722) og "Captain Jack"(1722) Hans sidste store litterære værk var "Roxana", som blev udgivet i 1724.

I 1720'erne havde Defoe ophøjet sig selv til at være en politisk kontroversiel forfatter og han producerede flere historiske værker, bl.a. en guidebog om hvordan man burde behandle sine tjenestefolk, "The Great Law Of Subordination Considered"(1724), som også indeholdt en undersøgelse af hvordan tjenestefolk blev behandlet.

Defoe var utrolig produktiv, selv i sine sidste år. I 1726 skrev han sit første værk som handlede om det overnaturlige, "The Political History Of The Devil", og bagefter skrev han "An Essay On The History And Reality Of Apparitions" i 1727.

I august 1730, da han var 70 år gammel, forsvandt han pludselig. Gamle kreditorer var efter ham igen. Sandsynligvis kunne han havde betalt dem med indtægterne fra sine populære romaner. I stedet valgte han at gå i dækning igen. Han døde 26 April 1731 i Ropemaker's Alley, Moorfield, ikke så langt fra gaden, hvor han blev født, på samme måde, som han forblev den opportunist, han altid havde været.

Referencer

  1. ↑ Colin Wilson: "A criminal history of mankind", forlaget Mercury books, London 1995.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Daniel_Defoe"

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.

Giant Panda

Mercedes Car
James Bond Guide
This site monitored by SitePinger.net