Madlavning er en proces hvori en serie af ingredienser behandles og resultatet er en spiselig ret. Madlavningsproceduren varierer fra ret til ret, og forskellige kulturer har udviklet særlige metoder. I løbet af, eller under hele, processen kan man følge en madopskrift.
Måleenheder i madlavning
Inden for madlavning bruger man tit litermålet til afmåling af væsker, som f.eks. vand eller mælk. Der kan således stå ½ l mælk i en opskrift. Ved køb af mejeriprodukter er litermålet meget brugt, f.eks. 1/4 l piskefløde. Både litermål og decilitermål er meget udbredte.