Article on other languages:
- Metafisika
- ميتافيزيقا
- Metafizika
- Metaphysik
- Метафизика
- অধিবিদ্যা
- Metafizika
- Metafísica
- Metafyzika
- Metaphysik
- Μεταφυσική
- Metaphysics
- Metafiziko
- Metafísica
- Metafüüsika
- Metafisika
- متافیزیک
- Metafysiikka
- Métaphysique
- Metafysika
- Metafísica
- מטאפיזיקה
- तत्त्वमीमांसा
- Metafizika
- Metafizika
- Metafisika
- Metafiziko
- Frumspeki
- Metafisica
- 形而上学
- Metaphysica
- Metaphysik
- Metafizika
- Метафизика
- Метафизик
- Metafizik
- Metaphysik
- Metafysica
- Metafysikk
- Metafizyka_klasyczna
- Metafísica
- Metafizică
- Метафизика
- Mitafìsica
- Metaphysics
- Metafyzika
- Metafizika
- Metafizika
- Метафизика
- Metafysik
- Metapisika
- Metafizik
- Метафізика
- مابعدالطبیعیات
- Metafizika
- Siêu_hình_học
- Metafüd
- 形而上学
 |
del.icio.us |
 |
Digg |
 |
Furl |
 |
|
 |
Rojo |
| Add to OnlyWire |
Metafysikken er en central del af den teoretiske filosofi. I middelalderen blev metafysikken opfattet som "videnskabernes dronning", som disciplinen ofte blev benævnt. Behandlingen af emneområdet strækker sig tilbage til de tidligste filosoffer.
Definition og emneområde
Termen 'metafysik' stammer fra en standard 1. årh. kompilering af Aristoteles's samlede værk, hvor bogen med titlen "Metafysikken" (τὰ μετὰ τὰ φύσικα) (værket kaldte Aristoteles selv for "førstefilosofien". Først senere har den fået tilnavnet "metafysikken"). kom efter bogen "Fysikken". Det er ofte blevet bemærket, at den oprindelige mening med termen simpelhen kan have været det bogstavelige 'bogen der kommer efter Fysikken'. På den anden side betegner meta på græsk også 'på grænsen af' eller 'udenfor'/'udover'. Hvis man derefter tager fysikken for at betegne den sanselige eller empiriske verden, så kan man ud fra dette forstå den betydning som begrebet har fået sidenhen. Nemlig som studiet af det, der ligger på grænsen af – eller udenfor, den verden mennesket umiddelbar har tilgang til.
Problematikker og emner under metafysikken er blandt andre:
- Det psykofysiske problem (også kaldet sjæl/legeme-problematikken)
- Spørgsmålet om viljens frihed
- Uendelighed og evighed versus endelighed og timelighed
- Ontologi – studiet af væren (er blevet kaldt 'metafysikkens kronjuvel')
- Studiet af guds-begreber og ateisme versus teisme
Se også
Litteratur
- Jørgensen, Dorte (Red.) (1999). Hvad er metafysik - i dag? : 13 bud på et svar. Redaktion: Dorte Jørgensen ... [et al.] og Idéhistorisk Forening ved Henrik Dresbøll, Birgitte Büchert Eskildsen , Ulrik B Sørensen. Modtryks teoribøger. Århus: Modtryk. 188 sider. DK5=12. ISBN 87-7394-550-1
-
- Af indholdet: Krop (Peter Kemp: Kroppens ansigt. Ole Fogh Kirkeby: Krop og metafysik). Naturvidenskab (Helge Kragh: Fysik, kosmologi og metafysik. Stig Andur Pedersen: Kosmologi og metafysik). Æstetik (Morten Kyndrup: Metafysik og æstetik. Frederik Stjernfelt: Overskridelsens vulgærmetafysik). Sprog (Jørgen Husted: Analytisk sprogfilosofi og metafysik). Modernitet (Hans-Jørgen Schanz: Et fællestræk ved metafysik og modernitet. Hans Jørgen Thomsen: En blandt mange. Dorthe Jørgensen: Metafysisk erfaring.
