|
Article on other languages:
|
En orkan (på andre sprog hurricane, typhoon, tropisk cyklon) er oftest en kraftig tropisk storm med middelvindhastigheder over 32 m/s eller 120 km/t. Det svarer til vindstyrke 12 på Beaufort-skalaen. Tropiske orkaner optræder ikke i Danmark, almindelige lavtryk som vi kender dem kan også have vinde af orkanstyrke, de to seneste gange var den 3. december 1999, kendt som Decemberorkanen, og den 8. januar 2005 (Orkanen Bertha). Tropiske orkaner inddeles efter styrke på en skala fra 1 til 5 efter Saffir-Simpson-skalaen. Tropiske orkaner begynder over de varme have(+26.5C). Varmen får luften til at stige til vejrs, mens der suges koldt luft ind forneden. Den varme luft snor sig opad, og der dannes voldsomme tordenskyer. Området med storm kan være over 2000 km bredt. Hele systemet begynder at rotere hurtigere og hurtigere. Den tropiske orkans center bevæger sig henover jordens overflade med hastigheder op til 50 km i timen. Den tropiske orkans centrum kaldes øjet. Her er der helt vindstille. Men lige udenfor kan vindene nå hastigheder over 250 km/t. Når orkanen bevæger sig over hav, kan den rejse enorme havbølger. De kan blive op til 25 meter høje. Bølgerne udgør en stor fare for skibsfarten. Når stormen nærmer sig land, brydes bølgerne ind over kysten. De kan ødelægge bygninger og oversvømme landet. Det er som regel disse bølger, der er det farligste og mest dødbringende ved orkanen.
Typer af "storme"Tropiske cykloner med maksimale vedvarende overfladevindhastigheder mindre end 17 m/s (34 kt, 39 mph) kaldes et tropisk lavtryk. Når tropiske cykloner når overfladevindhastigheder på mindst 17 m/s (34 kt, 39 mph) kaldes de normalt en tropisk storm og gives et navn. Hvis vindhastighederne når 33 m/s (64 kt, 74 mph), kaldes de orkaner. I Nordamerika kan en tornado også kaldes en cyklon, men det undgås af deres meteorologer. NavngivningTropiske orkaner i Atlanterhavet eller østlige Stillehav, kaldes hurricanes, bliver navngivet i alfabetisk orden. Den første hver sæson får et navn med A, den næste et navn med B og så videre. Fem bogstaver Q, U, X, Y og Z er udeladt for orkaner i Atlanterhavet. Q og U er udeladt for orkaner i det østlige Stillehav. Navne på orkaner kan pensioneres hvis en orkan har krævet stor skade i et land og det land ønsker at navnet blive pensioneret fx. orkanen Andrew. Tidligere fik de kun pigenavne. Men nu får de hver anden gang et drengenavn. Når de almindelige bogstaver er brugt op bruges bogstaver fra det græske alfabet så de følgende orkaner kommer til at hedde Alfa, beta, gamma og så videre. Dette skete første gang i orkansæsonen 2005. Det er endnu ikke sket at en orkan med et græsk navn er blevet pensioneret. Det er uklart hvordan man så vil navngive fremtidige orkaner der burde have haft det pensionerede navn. Om en tropisk orkan er en hurricane eller en typhoon afgøres af det hav hvor den befinder sig. Tropiske orkaner i verdenshavene:
Termen henviser normalt til en regnstorm, som er associeret med et område med relativ lavtryk. Cykloniske vinde roterer omkring et fælles centrum. Rotationen er mod uret på den nordlige halvdel af jordkloden - eller med uret på den sydlige halvdel (se Corioliseffekten). Se ogsåKilder
|
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.
Mercedes Car
This site monitored by SitePinger.net