Ost

Article on other languages:

del.icio.us del.icio.us
Digg Digg
Furl Furl
Reddit Reddit
Rojo Rojo
Add to OnlyWire
Et fladt fad med mange forskellige slags oste

Ost er et fødemiddel lavet af mælk fra forskellige dyr ved at syrne denne med osteløbe eller forskellige mælkesyrebakterier. Som regel stammer mælken fra køer, men undertiden anvendes også mælk fra for eksempel geder eller får.

Indholdsfortegnelse

Produktion

Når man vil omdanne emulsionen mælk til ost, må mælken først koaguleres. Det opnår man ved at tilsætte mælkesyrebakterier, der omdanner en del af mælkens indhold af mælkesukker, laktose, til syre der bevirker at proteinerne samler sig i et netværk. Desuden tilsættes ofte enzymer, der er udvundet af kalvemaver eller i nyere tid biologisk dyrket: osteløbe. Den ændrede syrebalance letter osteløbens koagulering af ostemælken. Enzymindholdet i løben får mælken til at udfælde proteinerne kasein samt globulin og albumin, under ét kaldet valleproteiner. Den koagulerede masse, kaldet koagel, skæres ud i små stykker, ostekorn, og udfældningen af ostevalle begynder. Kasein er store proteinkæder, der danner et "netværk", der holder på fedtet i ostemassen, mens valleproteinerne er så små, at de ikke fanges i "netværket", og således kan den resterende væske, der nu kaldes ostevalle, skilles fra det faste stof, ostemassen eller ostekornene.

På dette tidspunkt kan osten sælges som "friskost", eller den kan formes og lagres, så den bliver til de mere faste oste skæreost eller skimmelost. Af disse har især skæreosten en så fast og dog elastisk karakter, at det ofte er nødvendigt at skære den med ostehøvl.

Verdensmesterskaberne i ost afholdes hvert andet år i Wisconsin i USA og er fuldt på højde med andre madkonkurrencer.

Fedtindhold

Ost har som mange andre fødevarer et stort vandindhold, men i modsætning til andre fødevarer er der tradition for at fratrække vandindholdet og angive fedtindholdet i forhold til tørstofvægten (der består af fedt, kulhydrater, proteiner og salt mm.). På varedeklarationen gøres dette tydeligt med +-enheden. 45+ betyder f.eks. 45 g fedt per 100 g tørstof. Fedtindholdet kan også angives på almindelig vis i forhold til hele ostens vægt, og den samme ost kan have et fedtindhold på 25%, hvilket ensbetydende kan angives i gram per 100 gram - 25g/100g.

Typer af ost

Oste kan opdeles efter deres fremstillingsmetode og grupperes således som æltet ost, fisket ost eller opstukket ost. Alternativt kan man opdele efter typen, dvs. som friskost, skæreost, skimmelost osv.

Salg af fåreoste i Frankrig.

Se også

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:


This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.


Giant Panda

Mercedes Car
James Bond Guide
This site monitored by SitePinger.net