Article on other languages:
- Patent
- براءة_اختراع
- Patent
- Patent
- Патент
- Patent
- Patent
- Patent
- Ευρεσιτεχνία
- Patent
- Patento
- Patente
- Patent
- حق_امتیاز
- Patentti
- Brevet
- Oktroai
- Patente
- פטנט
- पेटेन्ट
- Patent
- Találmány
- Paten
- Brevetto
- 特許
- პატენტი
- Patentas
- പേറ്റന്റ്
- Paten
- Octrooi
- Patent
- Patent
- Patent
- Patente
- Brevet_de_invenţie
- Патент
- Patent
- Patent_(právo_vynálezcu)
- Patent
- Patent
- สิทธิบัตร
- Patent
- Патент
- 专利
 |
del.icio.us |
 |
Digg |
 |
Furl |
 |
|
 |
Rojo |
| Add to OnlyWire |
| Immaterialrettigheder |
|---|
|
Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så den nye teknik bliver kendt for alle. Et patent er altså ikke kun en rettighed for opfinderen - det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på det, som er frit tilgængelig.
Patent opnås ved en formaliseret registreringsprocedure, der kan være langvarig. Der er tre hovedbetingelser for, at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal være ny, have opfindelseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik (state of the art).
Opnås der en patentbeskyttelse, kan opfinderen forbyde andre at udnytte opfindelsen i 20 år fra indleveringen af ansøgningen. Når patentet er opnået kan dets gyldighed prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.
En patenteret opfindelse kan være afhængig af andre patenter, således at patenthaveren er forhindret i at udnytte sin egen ide uden samtykke fra andre patenthavere.
I nogle lande er der ikke krav om, at en patenthaver skal udnytte sit patent. Derfor ses eksempler på patentfabrikker, som ikke laver produkter. De lever af at patentere opfindelser og herefter forfølge virksomheder, der laver produkter, som krænker patenterne.
Internationalt patent
Patent er som udgangspunkt en national kopieringsbeskyttelse. Et dansk patent giver en eneret på en idé eller et produkt i Danmark.
Der findes en række internationale konventioner, der dels ensretter de forskellige landes patentlovgivning, dels gør opnåelse af patent i flere lande lettere. Der findes ikke et egentligt verdenspatent - patent skal opnås i hvert enkelt land. Dog kan man indlevere en international ansøgning (PCT-ansøgning), som efter senest 30/31 mdr. skal videreføres som nationale ansøgninger, og dermed kan valg af lande og udgifter forskydes.
Nogle lande tillader dog regionale ansøgninger, såsom medlemsstaterne i Den Europæiske Patentkonvention, herunder Danmark. En fælles Europæisk ansøgning kan indleveres ved den fælleseuropæiske patentmyndighed (EPO) med angivelse af, i hvilke af medlemslandene man ønsker at søge om patent. Ansøgningen behandles centralt i EPO, og når der udstedes patent, kan dette valideres (bringes til gyldighed) i de valgte medlemslande.
Alternativer til patent
I Danmark kan opfindelser beskyttes som brugsmodel i stedet for patent. Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen, men er nemmere at opnå og varer kortere.
Nogle virksomheder vælger at offentliggøre opfindelser, som de er kommet frem til under deres forskning, men som ikke har afgørende betydning. Når opfindelsen er offentliggjort, er den ikke længere ny, og så kan ingen (hverken virksomheden selv eller andre) tage patent på den. Dette kaldes patentprofylakse.
Endelig kan man forsøge at hemmeligholde opfindelsen. Herved er opfindelsen beskyttet, så længe hemmeligholdelsen er effektiv - altså uden den tidsbegrænsning, der ligger i et patent.
Se også
- Softwarepatent
- Brugsmodel
- Immaterialret
- Få et overblik over lovgivningen vedrørende patenter i Bibliotekernes JURAPORT
Eksterne henvisninger
