|
Article on other languages:
|
En standard er en teknisk specifikation, der er pålagt og/eller bredt accepteret af de personer som bruger den i hverdagen eller arbejder med det dagligt, som den gældende måde at udføre en bestemt opgave på. Dette sker dels internt i virksomheder, typisk som en del kvalitetsstyringssystemet, og mellem virksomheder, for at sikre kommunikation, kompatibilitet mellem produkter og lignende. Kvalitetsstyring er en væsentlig forudsætning for at en virksomhed kan blive certificeret til f.eks. produktion af medicoteknisk udstyr. Standarder kan blive vedtaget lokalt eller globalt. Der findes organisationer som ISO og CEN, der udelukkende definerer standarder. I Danmark har vi tilsvarende Dansk Standard, DS som bl.a. varetager det danske medlemskab af ISO og CEN. EU bruger også mange kræfter på, at standardisere produkter i medlemslandene, da en standardisering kan hjælpe på handlen i det indre marked. Det er frivilligt at følge en standard med mindre der ligger et lovkrav bag, f.eks. fra Bygningsreglementet. I fysikkens verden er man blevet enig om at bruge SI-enhederne til mål for f.eks. længde, vægt og meget mere. Standarder er desuden vigtige i elektroniske systemer eller apparater, hvilket også indbefatter it og i høj grad netværkskommunikation. Standard forveksles ofte fejlagtigt med normaler, der er eksakte realiseringer af en fysisk størrelse som mål, vægt, spænding el.lign. Forvekslingen skyldes bl.a. at man på engelsk anvender ordet standard om både standard og normal. Der findes forskellige typer af standarder.
|
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.
Mercedes Car
This site monitored by SitePinger.net