|
Article on other languages:
|
Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn, med 27.318 indbyggere (2008) [1]. Svendborg er en gammel by og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Den er Fyns næststørste by efter Odense, ligger i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag. Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund nær Svendborgsundbroen der forbinder Fyn med Tåsinge og er desuden endestation for jernbanestrækningen, Svendborgbanen. Fra Svendborgs havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm. Byen har altid været præget af søfart, idet beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer, har gjort den til et ideelt sted for fremmede skibe. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange hjemmehørende skibe og rederier. Danmarks største virksomhed har sin oprindelse i Svendborg, idet kaptajn Peter Mærsk Møller og sønnen Arnold Peter Møller i 1904 købte et brugt dampskib og efterfølgende dannede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 2003 blev det fusioneret med Dampskibsselskabet af 1912 A/S og fik navnet A.P. Møller-Mærsk A/S. Dette selskab er i dag kendt i de fleste havne verden over. Fra Svendborg er der 19 kilometer til Rudkøbing på Langeland, 22 til Ringe, godt 24 til Faaborg og knap 42 kilometer til Odense.
Byens ældste historieI 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet og et lille fiskerleje voksede efterhånden frem omkring den. Da Svendborg blev til en by, hed den oprindeligt Swineburg (i 1200-tallet). Man mener Swineburg betyder "borgen med svin", forstået som en lokalitet med særligt mange vildsvin inden for murerne. Det er også muligt der hentydes til hvalen "marsvinet". I den efterfølgende tekst vil byen dog blive omtalt som "Svendborg". Svendborg var allerede i Middelalderen en vigtig handels- og håndværksby, bygget op omkring byens hovederhverv, søfart. I 1229 blev byen nævnt for første gang, da Valdemar Sejr i et brev til sin søn Valdemar den Unge godkendte at sønnen måtte give Svendborg og det sydlige Fyn som gave til sin hustru Prinsesse Eleonora. Valdemar Sejrs søn Hertug Abel, (den senere kong Abel af Danmark) besatte i 1247 byen og lod den befæste, hvorefter Erik Plovpenning indtog byen og afbrændte den. Seks år senere den 25. februar 1253 fik Svendborg sine købstadsrettigheder, udstedt af Christoffer 1. og blev herefter en vigtig købstad med gode adgangsforhold til havet. Det var dog ikke fred, der prægede Svendborg de følgende år. I 1289 belejrede Marsk Stig købstaden, og året efter i 1290 hærgede den norske konge Erik Præstehader byen med plyndringer og nedbrænding af adskillige kvarterer. De følgende 25 år var der fred indtil Hertug Christoffer Fyn (den senere kong Christoffer 2.) sent i efteråret 1316 invaderede og plyndrede Svendborg. Han var Erik Menveds oprørske bror og var gået i ledtog med tyske tropper under angrebet. Godt 30 år senere i 1348 var det en usynlig fjende der hærgede byen, nemlig Pesten også kaldet Den sorte død. Det kostede en stor del af Svendborgs befolkning livet. Lidt øst for bykernen findes i dag et parkanlæg ved navn Caroline Amalie Lund og her eksisterede en borg ved navn Ørkild Slot frem til 1500-tallet. Men under Grevens Fejde i 1534 indtog oprørske styrker, ledet af Grev Christoffer af Oldenburg, byen, støttet af flere af det lokale byråds medlemmer, og Ørkild Slot, der agerede bispestolens fæstning, blev indtaget og brændt ned. I dag kan man endnu se resterne af borgens voldsted i parkanlægget. I 1535 ca. ét år efter ødelæggelsen, lykkedes det Johan Rantzau i Slaget ved Øksnebjerg at besejre oprørerne, men Svendborg blev efterfølgende plyndret af Rantzaus landsknægte. Fejdens sejrherre Christian 3. blev hyldet i Odense senere samme sommer. Efter Grevens Fejde begyndte byen langsomt at komme på fode igen, ikke mindst takket være en øget handel med fødevareprodukter. I denne fremgangsrige periode blev byens ældste verdslige bygning Anne Hvides Gaard opført i 1560 af adelsfruen Anne Hvide, der var blevet enke. Hun havde mistet sin mand Jesper Friis, godsejer på Rødkilde, fire år tidligere. Byens fremgang varede lige til året 1602, hvor pesten endnu engang vendte tilbage. I 1600-tallet hærgede Svenskekrigene det danske rige, og heller ikke Svendborg gik ram forbi. Tværtimod gik det meget hårdt ud over byen, idet mere end 70 huse og gårde blev forladt af beboerne, mens en stor del af købstaden blev lagt i ruiner. Udvandringen fra Svendborg forsatte de næste årtier og i 1672 havde byen kun 1.000 indbyggere. Det blev dog langsomt bedre i 1700-tallet selvom købstaden ramtes af storbrande i 1749 og 1769. Først i 1800-tallet kom der endelig fremgang for den sydfynske by. Fra 1800-tallet og fremFrem til midten af det 19. århundrede så det ikke ud til at Svendborg skulle slippe for de plager der havde ramt byen de sidste mange århundreder. I forbindelse med Napoleonskrigene blev købstaden besat i 1808 af spanske og franske tropper og i 1853 hærgede en voldsom koleraepedemi byen. Men lyspunkterne begyndte at komme med Industrialiseringen i Danmark. I 1845 begyndte man at indsætte kørende post fra Nyborg til Svendborg to gange om ugen, i 1872 opstod Fattiggården "Viebæltegård" og lidt tidligere i 1865 opførtes Navigationsskolen på Færgevej. Grundet et længere fravær af krig og sin beliggenhed ved Svendborgsund, kom der gang i skibsfarten i byens havn, kornhandelen øgedes og havnen blev efterfølgende udvidet. I 1876 byggede man en sydfynsk jernbanelinje til Odense og dampskibsfarten satte for alvor gang i handelen på havene. Der blev fra 1870 til 1910 søsat ca. 370 skibe, og sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg, Tåsinge og Thurø) pludselig var landets næststørste søfartsområde. Byen voksede. I 1890 havde den knap 8.800 indbyggere og omkring år 1900 var befolkningstallet på godt 11.000. Et centralsygehus opførtes i 1891, og jernbaneforbndelser mod Nyborg og Faaborg blev anlagt i henholdsvis 1897 og 1916. Ved Svendborg Havns udløb lå en lille ø ved navn Frederiksø, hvor man i 1916 anlagde et skibsværft. Dette værft udvidedes og fungerede i mange år, indtil en økonomisk krise satte ind i 1990´erne. Der fandtes lignende værfter ved bugten Thurø Bund. I 1931 blev Sørup og Sct. Jørgens kommuner indlemmet i den daværende Svendborg Kommune. Den økonomiske udvikling stagnerede en smule under 1. verdenskrig, under Krisen i 30´erne og under 2. verdenskrig. I slutningen af sidstnævnte verdenskrig, 1945, blev to medlemmer af Familien Halberg myrdet som hævnakt for sabotage imod besættelsesmagten i byen. Svendborg fejrede i 1953 sin 700-års fødselsdag og rutebilstationen indviedes. I 1966 blev et endnu større bygningsværk, med vital betydning for byen, indviet. Der er tale om Svendborgsundbroen, som hermed blev Danmarks første styltebro. Broen eksisterer den dag i dag og er 1220 meter lang og fra toppen er der vid udsigt over hele Svendborgsund-området. Denne bro udvidede Svendborgs opland med Tåsinge og Langeland, eftersom Langelandsbroen var blevet færdiggjort i 1962. Moderne tiderI 1990´erne ramtes Svendborg af en økonomisk krise. Adskillige af byens store arbejdspladser lukkede og mange borgere blev arbejdsløse. Arbejdspladserne var bl.a. Svendborg Stålskibsværft og en fabrik hvor man producerede Kelloggs-Cornflakes. Det gav Svendborg en tvungen imageforandring fra værfts- og fabriksby til i højere grad at være handels-, skole- og turistby. Det er fortsat byens rolle i dag. Siden 1950´erne havde Svendborg haft socialdemokratisk styre i byen. I 2005 vandt Venstre dog borgmesterposten efter mange års opposition. To år senere i 2007 trådte Kommunalreformen i kraft, Gl. Svendborg Kommune og Fyns Amt forsvandt, mens den større Svendborg Kommune og Region Syddanmark tog over. Skoler og uddannelsesinstitutionerNavigationsundervisningen i Svendborg startede allerede i 1820 og med årene er der kommet flere uddannelsesinstutioner til for f.eks skibsførere, skibsofficerer, navigatører, maskinmestre, skibsassistenter, handel, sygeplejersker og et uddannelsescentrum for lærere. Svendborg Gymnasium er et af landets største gymnasier med 900-1000 elever og over 100 lærere. TrafikPå Svendborgbanen er der fra Svendborg Station og Svendborg Vest Station jernbaneforbindelse til Odense over Ringe. Desuden er der rutebilforbindelser til blandt andre Odense over Ringe hhv. Ørbæk, Nykøbing Falster over Rudkøbing og Spodsbjerg-Tårs, Faaborg samt Nyborg. Der er som tidligere nævnt færgeforbindelser til Ærøskøbing, Skarø, Drejø og Hjortø, samt i sommerhalvåret turistsejlads med MS Helge til Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot. Svendborgmotorvejen (Primærrute 9) fra Odense er under anlæg. I 2009 bliver Svendborg koblet på motorvejen, med færdiggørelsen af de sidste 5 kilometer. Fra Sydfyns Flyveplads på Tåsinge er der taxaflyforbindelse til blandt andet Ærø og København. KulturI Svendborg ligger bl.a Baggårdteatret og Svendborg Teater, som i løbet af året opfører forestillinger fra forskellig teaterturnéer. I juni og august afholdes der i Svendborg Teaters sal, revyen Rottefælden, der er Danmarks ældste fungerende revy og en af Svendborgs kulturelle kendetegn. Der er to glaskunstnere, en keramiker og flere gallerier i byen og på Vestergade ligger Kunstbygningen, med en permanent udstilling af billedhuggeren Kai Nielsens skulpturer, skiftende udstillinger og andre aktiviteter Museer
KirkerKendte danskere med tilknytning til Svendborg
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
Kilder
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.
Mercedes Car
This site monitored by SitePinger.net