Transklusion

del.icio.us del.icio.us
Digg Digg
Furl Furl
Reddit Reddit
Rojo Rojo
Add to OnlyWire

Transklusion er et fænomen inden for informatik, som beskriver inklusion af dele af et dokument i et andet dokument gennem reference.

Udtrykket blev opfundet af Ted Nelson som også er ophavsmanden til udtrykkene hypertekst og hypermedie. Enkelte hypertekst-systemer understøtter transklusion herunder Ted Nelsons Xanadu-projekt[1]. For eksempel vil en artikel om et land kunne inkludere en tabel eller et afsnit som beskriver landets jordbrugseksport fra en anden artikel omhandlende jordbrug.

I stedet for at måtte kopiere den inkluderede information og lagre den to steder, inkorporerer transklusion modulær design ved at tillade lagring kun én gang og fremvisning i forskellige sammenhænge – og også at korrigere og opdatere, hvis linktypen understøtter dette. Referencen tjener også som link mellem begge artikler.

I Ted Nelsons oprindelige forslag til hypertekst som blev beskrevet i hans bog Literary Machines fra 1982, kan mikrobetalinger[2] automatisk opkræves fra læseren for al tekst, uanset hvor mange brokker med indhold der hentes fra forskellige steder.

Nelson har for nylig givet en demonstration af web-transklusion med programmet The Little Transquoter (programmeret etfer Nelsons specifikation af Andrew Pam). Det skaber et nyt format bygget på portionsadresser (?) fra netsteder. Dette fungerer på den måde at når referencen ophører vil hver portion på resultatsiden forblive klik- eller linkforbundet til sin oprindelige sammenhæng. Dette var alltid et nøglaspekt for Nelson men har manglet i de fleste implementeringer af transklusion. [3]

Indholdsfortegnelse

Selvafgrænsning

Transklusion virker bedre når transkluderede tekstsektioner er selvafgrænsede i den betydning at de kan stå alene, uafhængig af sammenhængen. For eksempel vil formuleringer som «som det blev vist i forrige sektion» være problematiske fordi den transkluderede sektion kan fremstå i en anden sammenhæng og dermed skabe forvirring.

Anvendelse i HTML og på internettet

Dagens HTML har en begrænset form for transklusion. En side kan transkludere et billede men også et andet dokument ved at inkludere rammer i dokumentet (kaldet «iframe»). Browseren henter rammeindholdet og renderer det på siden. Netstedet Weather.com har siden 2002 benyttet denne teknik til at producere sine vejrmeldingssider ud fra flere mindre dokumenter.

Fremtidige versioner af HTML vil have mulighed for at understøtte dybere transklusion af dele af dokumenter gennem brug af XML-teknologier som XPaths dokumentreferering og XSLT-manipulationer.

Praksis med «fjernladning» – remote loading inkluderende data fra andre netsteder, som links til billeder etc. – bliver sædvanligvis misbilliget på grund af brugen af båndbredde (til og med kaldet "bredbåndstyveri") og computerkraft som behøves hos det fjerne datasystem. Det bliver sagt at dette er at belaste en anden server og bliver ofte anset som et eksempel på leeching.[4]

En væsentlig undtagelse fra denne regel er netannoncering hvor annoncer leveret af en annoncør bliver offentliggjort sammen med andet indhold af en publicist (?udbyder). En annoncør foretrækker at levere en annonce for at kunne registrere når den blev læst i stedet for at lade den blive leveret af publicisten/udbyderen og være nødt til at stole på denne udbyder.

En mekanisme af nyere dato som i funktion ligner transklusion er mashup.[5]

Noter
  1. Om Ted Nelson og Project Xanadu (Engelsk)
  2. Mikrobetaling, små betalinger: Micropayment (Engelsk)
  3. The Little Transponder
  4. leeching, måske "nasseri", se Leecher og det modsatte Seeder (Svensk) - udtrykkene bruges især i forbindelse med fildeling om dem der nyder modsat dem der yder.
  5. Om Mashup (web application hybrid) (Engelsk), kombination af data fra mere en en kilde.

Se også

  • TWiki "... derudover indeholder TWiki også ting som variabler, transklusion ..."

Eksterne henvisninger

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.


Giant Panda

Mercedes Car
James Bond Guide
This site monitored by SitePinger.net