World Wide Web

Historisk: Denne NeXT-arbejdsstation (en NeXTcube) blev anvendt af Tim Berners-Lee som den første Webserver på World Wide Web.

World Wide Web (kort WWW) er et hypertekst-system, der formidles via internettet. I daglig tale bruges termen internet ofte fejlagtigt om World Wide Web.

For at se information på WWW, bruger man en applikation kaldet en webbrowser, til at hente websider fra en eller flere webservere og vise dem i en grafisk brugerflade (eller tidligere tekstbrugerflade) på brugerens skærm. Brugeren kan så følge hyperlinks til andre websider - eller sende information tilbage til en server via en webformular. Det at følge hyperlinks på WWW kaldes også at web-surfe.

Hvordan findes websider

For at finde en ønsket side blandt mange på WWW, bruger man eksempelvis et linkkatalog eller en websøgemaskine, hvor den største søgemaskine for tiden er Google. I Danmark er Jubii en populær søgemaskine og webportal.

Hvordan laves websider

Websider eller hjemmesider kan "håndlaves" med en almindelig teksteditor evt. med html-hjælpeudvidelser. Det er en yderst simpel men besværlig måde, men skal man kun lave få sider eller teste nogle html-tags, er metoden god.

En lettere metode er at anvende en (WYSIWYG) html-editor, hvor man kan klippe-klistre tekst direkte ind med formateringer eller overskrifter. Faktisk kan mange tekstbehandlingsprogrammer direkte gemme i html-format og automatisk gemme billeder i en separat mappe.

Større firmaer eller personer, som har brug for et stort website, anvender CMS. I CMS kan man lave skabeloner og evt. lave brugergrupper så hver gruppe har ansvaret for hver sit indhold. Ydermere kan man kræve, at en side først publiceres, når en eller flere personer har godkendt indholdet.

Andre måder er wikis, blogs...

Siderne kan evt. dynamisk dannes af serverteknologier valgt af webmastere; f.eks. ASP eller PHP og data kan hentes eller sendes til databaser.

Check af websider

Først bør man tjekke om html-syntaksen er i orden. Dette kan gøre gratis via W3C-validatoren for websider på WWW eller uploadede filer. ^[1] En anden god service W3C stiller til rådighed, er at tjekke om ens WWW-henvisninger virker og finde dem som ikke gør. ^[2]

Nogle CMS-systemer checker automatisk for en eller flere af ovenstående mulige problemer.

Herefter skal man tjekke om websiderne ser gode ud i de webbrowsere som folk bruger eller som ens kundesegment anvender.

Hvordan lægges siderne på WWW

Bruger man f.eks. en wiki eller et CMS, lægges websiderne automatisk på WWW, men måske skal de først godkendes, før det sker. Ellers kan man købe plads på et webhotel og herefter uploade websiderne via f.eks. webdav, cvs, sftp, ftp, http... Webhotellet oplyser hvordan siderne uploades.

Har man lyst til at eksperimentere eller sætte sin egen server op, kan man lægge websiderne på den maskine, der skal være webserver. Det kræver dog at serveren har en fast ikke-privat ip-adresse - eller bliver NATtet til en sådan, ellers kan andre ikke se siderne udefra internettet. Man kan købe en internetadgang, som har en fast ikke-privat ip-adresse hos en internetudbyder. Hedder den faste ip-adresse f.eks. "1.2.3.4", kan man se sin startside ved at skrive "http://1.2.3.4/minstartsidesnavn.html".

Vil man have et symbolsk navn (DNS-adresse), skal man købe et domæne under et eller andet topdomæne.

Hvad består WWW af og hvad kan websider indeholde

Som basis for WWW er der anvendt følgende kategorier af standarder:

• Obligatoriske:
  • En URL, der angiver en unik adresse for hver side på internettet. Eksempel på en URL som også er en hyperlink: "http://da.wikipedia.org/wiki/World_Wide_Web".
    • URLs, som hyperlinks er en delmængde af, kan også pege andre internetobjekter udenfor World Wide Web, som for det meste serviceres af andre applikationer f.eks. filer via ftp, sende mail via "mailto:"-opmærkningstags, nyhedsgruppelinks via "nntp://.." eller "news://..."-opmærkningstags osv.
  • Protokollerne HTTP eller HTTPS specificerer, hvordan webbrowseren og webserveren sender information til hinanden. Det forreste af en URL indikerer hvilken protokol, der ønskes anvendt: "http://da.wikipedia.org/". I http eller https forhandlingen sender webserveren eller beder om at modtage en eller flere cookies.
  • Et www-opmærkningssprog; f.eks. en HTML- eller XHTML-variant ofte med anvendelse af en CSS-variant, der indeholder websideindhold og som definerer, hvordan informationen skal formateres, så den præsenteres på passende vis af webbrowseren.
  • Et WWW-kompatibelt tegnsæt, som indikeres via http, https eller websiden selv. F.eks. en unicode-variant (f.eks. UTF-8), US-ASCII eller en ISO 8859-variant (f.eks. ISO 8859-1). Bemærk at æøå fint kan repræsenteres i US-ASCII som hhv. æ ø og å .

Af alle informationerne ovenfor, behøver brugeren normalt kun at huske eller have (en del af) en URL, resten finder webbrowseren automatisk ud af. F.eks. kan man nøjes med at skrive eller klippe klistre "da.wikipedia.org", "dr.dk" eller "www.dr.dk" - browseren forsøger så at prøve http via tcp-port 80.

Udover ovenstående, kan websider også indeholde følgende - det er kun et lille udvalg af hvad der findes:

• Ekstra:
  • HTML objekt-tags:
    • ECMAScript-variant (evt. via Ajax) - ISO/IEC standard. Afarter:
      • En javascript-variant - Sun varemærke.
      • JScript - Microsoft varemærke.
  • Filformater der typisk er understøttet af webbrowseren:
    • JPEG (.jpg) - åben standard.
    • PNG (.png) - åben standard.
    • SVG (.svg) - åben standard.
    • GIF (.gif) - tidligere proprietær standard, men seneste patent (incl. kompressionsformatet LZW) udløb år 2004.
  • Filformater (f.eks. Applets) der ikke er direkte er understøttede af browseren og for det meste kræver plug-ins eller specielt installeret software:
    • Java (.class) - delvis åben standard doneret af Sun. Formodentlig åben standard marts 2007.
    • Adobe flash (.swf) - proprietær standard.
    • ActiveX (.?) - kræver Microsoft Windows.

Kilder/referencer

1. ↑ The W3C Markup Validation Service (CSS: The W3C CSS Validation Service)
2. ↑ W3C Link Checker

Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: World Wide Web

• WorldWideWeb Consortiums historie om WWW